|
Spørgsmål
|
Svar
|
|
Hvad er Dansk
Retriever Klub (DRK) ?
|
Dansk Retriever
Klub er specialklub for de 5 retrieverracer
• Chesapeake Bay Retriever
• Curly Coated Retriever
• Flatcoated Retriever
• Golden Retriever
• Labrador Retriever
Dansk Retriever Klubs formål er:
• at fremme anvendelse af retrievere, der er i besiddelse af de
fysiske og psykiske kvaliteter, der er kendetegnende for de
enkelte retrieverracer.
• at udbrede kendskabet til retrieverne og deres egenskaber
såvel til klubbens medlemmer som til offentligheden.
• at varetage retrievernes/ejernes interesser i såvel
hundeverdenen som i samfundet.
Klubbens
primære aktiviteter er:
Afholdelse af markprøver
dels som koldtvildts- og dummyprøver, hvor hundene apporterer
udlagt og kastet vildt/dummier og som prøver afholdt på
fuglejagter, hvor hundenes opgave udelukkende er at apportere
anskudt og dødskudt vildt.
Eksteriørbedømmelser
Arrangeret som udstillinger efter samme system som er gældende på
Dansk Kennel Klubs certifikatudstillinger.
Træningstilbud
Landet er opdelt i 11 regioner, som varetager størstedelen af
lydigheds- og markprøvetræningen for medlemmerne.
Dansk Retriever
Klubs daglige ledelse varetages af sekretær Ulla Eriksen på
klubbens kontor. Derudover ledes klubben af en bestyrelse samt
udvalg for udstillinger, markprøver, uddannelse og sundhed.
|
|
Hvad er Region
Midtsjælland, og hvordan bliver jeg medlem?
|
Region
Midtsjælland, en underafdeling af Dansk Retriever
Klub, vil hermed gerne byde dig velkommen her på vores
hjemmeside.
Du vil på denne side finde relevant information omkring Region
Midtsjælland, bl.a. de kommende arrangementer og træninger
samt resultater fra vore arrangementer.
Regionen, som er en af landets største både geografisk og med
hensyn til medlemstal, afholder hvert år mange arrangementer, såvel
for de, der skal bruge hundene til jagt, som for de, der vil have
en god og stabil familiehund. Alle aktiviteter i regionen sker ved
ulønnet, frivillig arbejdskraft.
Der afholdes bl.a. klubaftner med
spændende foredrag om forskellige emner vedrørende hunde. Der er
årligt 3-4 udstillinger og et antal markprøver (imiteret jagt),
samt sommer- og vinterudflugter, hvor hele familien og selvfølgelig
hunden deltager.
Den største aktivitet i regionen
er dog træning af hunde. Det foregår på træningspladser, som
er fordelt således, at man ikke skal køre ret langt for at nå
dem. Disse træninger er opdelt i flere niveauer, så du altid kan
finde et, der passer til netop din hund. Træningen ledes altid af
trænere, der er godkendt af regionsledelsen til retrievertræning.
Du er selvfølgelig altid
velkommen til at kontakte et af regionsledelsens medlemmer for at
få en hundesnak, navn og nummer finder du under her på siden og
du vil altid kunne læse de sidste regionsnyheder her eller i
klubbens blad - RETRIEVEREN - under
rubrikken -MIDTSJÆLLAND-
Vi håber at se dig til nogle af
vores arrangementer, spørg bare efter et medlem fra ledelsen for
en snak.
Med venlig hilsen- og på gensyn
rundt på vore arrangementer
Regionsledelsen for Region
Midtsjælland.
Du bliver medlem ved at rette henvendelse til klubbens officielle
postadresse:
Dansk Retriever Klub
Fraugdegårds Allé 4, Fraugde
5220 Odense SØ
Tlf. +45 65 97 34 94
Fax +45 65 97 34 88
|
|
Hvad er A, B,
C- prøver og brugsprøve?
|
På
markprøver afprøves hundene i retrievernes naturlige
anvendelsesområde.
Formål
Formålet med markprøver for retrievere er, at bedømme hundene i
de anvendelsesområder de i tidernes morgen blev fremavlet til,
hvilket vil sige apportering i forskellige former.
B - og C prøver:
Forskellen mellem B- og C-prøver er, at B-prøverne er
officielle, og de opnående placeringer og præmieringer stambogføres,
hvorimod C-prøver er uofficielle, og af mange betegnes som træning
i at gå på B-prøver. Adgangskrav m.m. til såvel A- som B-prøver
kan findes i markprøvereglementet og på tilmeldingsskemaet,
hvorimod der sjældent er nogle konkrete adgangskrav til C-prøverne,
læs eventuelt markprøvereglementet.
Markprøve A
Alle A-prøver afholdes på rigtige jagter, hvor hundenes primære
opgave er at apportere det nedlagte vildt.
Også denne markprøveform er delt op i klasser:
Åben klasse:
Hunden skal som på B- og C-prøver vise, at den kan markere, er
dirigerbar og kan lave et frit søg. Det primære i denne klasse
er at teste hundens jagtlige egenskaber herunder ro på post og
apportering af anskudt vildt.
Vinderklasse:
Denne klasse foregår som i åben klasse på A-prøve, men som
under B- og C-prøver er sværhedsgraden dog noget højere, og der
stilles større krav til hundenes og førernes jagtmæssige færdigheder.
A prøver
A-prøver er officielle, og de opnående placeringer og præmieringer
stambogføres, som et sidestykke til de normal A-prøver er der
dog A/C-prøverne, der afvikles som A-prøver, men som er
uofficielle. A/C-prøver afvikles kun som åben klasse.
Brugsprøve:
DRK's brugsprøve er en lydighedsprøve, der kan tages af alle
retrievere, når de er fyldt 8 måneder. Prøven indeholder lineføring,
fri ved fod, hjemkald, skud, apportering og aflevering til hånd.
Afholdes ved de
fleste arrangementer. En nærmere beskrivelse kan læses i brugsprøvereglementet.
Brugsprøven er officiel og bliver stambogført
|
|
Jer er stødt på
ordet ”Schweisshund”
|
”Schweiss”
er det tyske ord for vildtblod. I dansk jægersprog bruges det
blandt andet om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til
schweisshundene, der er optrænet til at opspore anskudt eller påkørt
hjortevildt.
|
|
Jeg har oplevet
at træningshold er fyldt op inden de knap er annonceret?
|
Nogle træninger
er en efterfølgning på en allerede igangværende træning og
derfor er der af og til fyldt op med deltagere herfra inden holdet
er annonceret.
Regionen forsøger at lave træningshold så flest muligt kan få
mulighed for at deltage på det træningsniveau de ønsker.
Alle trænere er ulønnede der gør et arbejde i regionen i deres
fritid.
|
|
Hvordan bliver
jeg selv træner?
|
Tag en snak med
en fra vores trænerudvalg, (kontaktoplysninger finder du under
regionsudvalg) evt. en af trænerne på pladsen hvor du kommer om
hvordan og hvorledes.
|
|
Hvordan bliver
jeg skue/ udstillingsleder?
|
Tag en snak med
en fra vores skueudvalg, (kontaktoplysninger finder du her på
siden)
|
|
Hvordan bliver
jeg prøveleder?
|
Tag en snak med
en fra vores markprøveudvalg, (kontaktoplysninger finder du under
regionsudvalg)
|
|
Hvordan bliver
jeg hjælper på et arrangement?
|
Henvend dig
enten til regionens sekretær, eller én repræsentant fra enten
skue eller markprøveudvalg.
(kontaktoplysninger finder du under regionsudvalg)
|
|
Hvor til bliver
siden opdateret?
|
Vi bestræber
os på at holde alle informationer opdateret hele tiden, dog
minimum én gang månedligt.
Vi håber siden vil være dig et nyttigt redskab for alt hvad der
rører sig i vor region.
|
|
Hvordan får
jeg kontakt til regionen?
|
Du kan vælge
at skrive til regionen på MAIL,
herefter vil sekretæren sende dit spørgsmål videre
til den person der vurderes bedst at kunne svare på dit spørgsmål.
Hvis dit spørgsmål vurderes at kunne have interesse for flere,
tager vi os ret til at offentliggøre det her på FAQ.
Du vil ikke blive nævnt og forbliver anonym.
|

|